Under en jagtrejse til Tyskland skriver vennen og maleren P.S. Krøyer hjem til Michael Ancher fra Wiesbaden den 19.10.1904

Kjære Mikkel !

Ja - Du kan tro at jeg har været paa Jagt - og som aldrig før. Jeg har aldrig i de 22 aar jeg har været jæger oplevet en saadan jagtdag som den igaar. Nu skal du høre - Fortsættelse af mit (Ansigtskort ) Kl.3.42 tog vi med toget til Mains - 4 jæger foruden mig. I Mainz tog vi nye billetter med et andet tof der kjørte til (Saulheim) hvor jagtterrainet var. Det var stille mildt graavejr og saa ud til regn. Ankomne til Saulheim gik vi ind i en lille kro - rigtigt morsomt gammelt gæstgiveri – fik lidt vin og brød og tog lidt mere vin, selters osv med i ruchacken (rygsækken). Saa vandrede vi ud – nu 8 jægere og 8 drenge der bar vore sager - ad nogle vaade glatte og  lerede veje mellem vigner og roemarker . Saa blev der givet signal og der Pachter som sagdes at være den bedste af alle skytter og hed – pudsigt nok - Meister, var en gemytlig halvgammel fyr med et farligt snakketøj og et pudsigt galgenhumor. Saa var der en gammel fyr, uden egentlig bestilling , som hed (schiffer) – der opnaaede at blive (jagdkonig), da han skød ikke mindre end en snes harer og 10-12 agerhøns. Saa en ung kjøn medicinsk Candidat, der hed Ohr, en forvalter ved Schloss Sonnenberg ved Wiesbaden en høj spansk udseende tavs mand og endelig en tyk mand hvis navn nu er gaaet ud af min erindring. Saa gik det som drivjagt i store saater. Hundene i baand indtil der blev ansskudt noget saa apportrede de. Jeg havde den ære at faa det første skud til en hare. Den blev truffet saa den trimled , men rejste sig igen og trillede langsomt videre, efterfulgt af min bæredreng, mens jeg raabte hunde af mine lungers fulde kraft. Men det hjalp intet – hundene var  langt borte i kjæden og der kom ialfald ingen. Haren var som sunket i jorden. Saa kom der enkelt høne op for mig og den skjød jeg mausetodt. Imidlertid knaldede det lystigt over hele linien. Saa saae jeg min dreng bøje sig ned og gribe efter noget – det var en hare der sad fast – men den slap ham af haanden løb i en stor bue men kom forbi mig med godt sideskud paa 50-60 alens afstand, det trimlede meget smukt. De skød stadig henne i kjæden. Saa kommer en høne farende forbi mig paa langt hold - rent sideskud og den faldt for første skud og jeg fik et ”bravo fra min nærmeste nabo,min bøssemager, kneips som jeg glemte at nævne før – det var dog ham der skaffede min jagten. Saaskød jeg igjen ganske forbi til en hare og saa kom der strax nok en, saa at jeg knap fik tid til at sætte nye patroner i min bøsse - den trimlede men forsatte ogsaa i sit løb, om end ganske smaat. Men ogsaa den blev borte for os - hundene var i virksomhed længere nede i kjæden. Saa kom der igjen en høne farende - jeg skjød, den faldt men saa saa jeg den strax løbe videre, ind i en roemark. Der gik drengen og jeg sigter efter den i næsten ½ time. Saa maate vi opgive ærvet, skyttekæden var allerede langt forude. Saa maatte jeg bruge mine ben ordentligt og drengen maate løbe for at følge mig. Det kneb lidt for mig - vel føler jeg mig fuldkommen rask - naar jeg undtager øjnene, der ingen væsentlig forandring viser - men løbe og bestige bjerge - dertil er mine knæ endnu lidt for svage. Nu begyndte en voldsom kanonade og jeg begyndte snart at kunne øje kjæden langt borte. Det var skud paa skud og jeg saa harerne trimle og flokke af høns skrige og fare til alle sider. Jeg fik dog ikke flere skud før frokost - vi havde en meget gemytlig frokost paa en grøftekant, bjerge og jeg havde mit goertzapparat med og tog flere plader. Kl. 2 gik det løs igjen. Og nu kom jagtdagens clou. Vi gik igjennem nogle meget udstrakte vigner og der flaksede hønseflokke op til alle sider, ja om ørerne paa os og der blev efter jagtherrens udsagn skudt henved 100skud i et kvarterstid . jeg fik imidlertid kun en høne paa dette sted. Nej jeg skød efter større maalestok da hønsene, som sagt fløj om ørerne paa os . Men helt let var det ikke at skyde da vignerne næsten har mandshøjde. Men det var en kanonade som jeg aldrig har hørt mage til og jagtherren og hele selskabet kom i saadant humeur at de glemte jagtreglerne og raabte højt i extase. Og saa naar man blev tør i halsen tog man blot en stor klase druer og sugede munden og halsen fuld af saft - det var noget andet end revlinger. Saa gik det lige til klokken 5 og det i en stormmarsch, saaledes at jeg tilsidst satte mig op paa den vogn der fulgte med for at optaget vildtet.
De kom strygende over mig - jaget af skyttekæden - den ene flok høns efter den anden. Harer foer forbi - jeg skød men der faldt aldrig noget. Saastod jeg af vognen igjen og kjæden ændrede sig. Jeg fik endnu mange, snart hurtige kantskud, snart lange temmelig umulige. Men det hele udbytte for mit vedkommende blev da egentlig kun en hare og to høns. saa havde jeg to anskudte harer og en anskudt høne. Det samlede udbytte af jagten var omtr. 60 harer og 30 høns, en maar og lidt andet smaat, en morsom ting de havde med og som stadig svævede over vore hoveder var en stor drage som ganske have form som en rovfugl. Man sagde at vildtet trykkede for den - og desuden lokkede den mange rovfugle til som ogsaa fik mange spildte skud. Jeg havde omtr. 35 patroner med og laante endnu 12 - de var alle bortskudte ½ time før jagten var forbi. Saa travede vi hjem til den lille landlige kro og efterat vildtet var blevet ordnet og fordelt (vi maate betale hvad vi tog jeg betalte 4 reichmark for 4 høns) saa satte vi os ved et langt , rigtig bondebord med bænke langs vinduer og væg, fik nogle store literflasker med mørkt dejligt øl og meget groft surbrød og noget mærkelig pølse, dervar en mellemting mellem rullepølse og presse - sylte og smager storartet, med dejligt friskt smør til. Saakom jægerne rigtigt i humeur. ”Meister” var storartet til at fortælle baade jagthistorier og brandere og tilsidst begyndte de at synge, tildels flerstemmigt – og saa var jeg jo med. Og saasang jeg baade spanske, italiænske tyske danske svenske, norske osv sange, gjorde stor lykke og tog saa et stort ark hvidt papir og tegnede saa meget flygtigt i løbet af ½ time – hele jagtselskabet der sad samlet ved bordet og gav tegningen til jagtherren den fornøjelige meister.
Og nu er jeg atter inviteret til lørdag. I dag har jeg været en tur sammen med et yngre svensk ægtepar, som jeg i løbet af et par dage er blevet udmærket gode venner med. Han er en rig mand og giver sig for resten af med kritik af theater og musik, literatur. Og hans hustru en overordentlig ælskværdig og fornøjelig dame rigtig svensk i typen – lidt a la Christine Nilsson (hun ligner for resten ogsaa lidt Regane, navnlig i figuren) Datter af en stor svensk godsbesidder. Saa var vi oppe paa Schloss Johannesberg og hilste paa ejeren, af hvem Marie,Valde og jeg blev trakterret med 12 weinprober og til gjengæld kjøbte vin, som nu er paa Skagen og som du maaske allerede har smagt hos os - ellers ved lejlighed faaer at smage. Der blev vi ogsaa meget lystige trods at jeg holdt mig strængt ti die weinprobe, og spyttede vinen ud igjen - ligesom de rigtige weinprobierer - i en dertil indrettet gjenstand ved prøvebordet. Hagstrøm købte en del vin - jeg saa til - heldigvis har vi endel i vor kjælder. Ja – saa var det dette om kar: ja- den Karton til Winthers butik synes jeg godt du kan forlange 4 aa 500 kroner for. De andre synes jeg næsten ikke saavidt jeg husker dem – at kunne have nogen egentlig prisværdi..Mere en 100 eller 150 kr. Stykket kan man vel neppe vurdere dem til. Jeg vil jo gjerne at de skulde ende i hirschsprungs samling. Hvis du for alle tre forlangte 6-a 700 kroner – vilde det være formeget?

Hils Anna og Helga og tak for brevene. Din Søren