Hun blev den 23.12.1882 gift med byfoged Otto Georg Schwartz, født den 5.7.1852 i København, død 13.5.1915 i Vestervig sogn.
De fik sammen børnene Erik (1884) og Walther (1889).
Alba Schwartz var den yngste af en børneflok på 14. Hjemmet tilhørte det højere borgerskab i København. Faderen var en anerkendt kirurg, en lidt ældre broder var Sofus Larsen, der kom til at gøre sig gældende som filolog og Universitetsbibliotekets arkivar.
Som ung ville Alba Schwartz være skuespiller og læste hos den berømte Ludvig Phister. Hun nåede også at debutere på scenen i Ludvig Holbergs Jeppe på Bjerget, men forlovede sig så med juristen Otto Schwartz, der var af tysk slægt, og opgav at gøre videre karriere som skuespiller. Parret fik to sønner, hvoraf den ældste døde som niårig.
I 1899 flyttede familien til Skagen, hvor ægtefællen var blevet udnævnt til byfoged. Her blev Alba Schwartz en aktiv del af det kulturelle Skagensmiljø, tegnet af bl.a. Holger Drachmann og Anna og Michael Ancher. Sidstnævnte blev senere læremester for sønnen Walther, der fik en karriere som maler og kunstkritiker. Alba Schwartz blev også stedets historieskriver, da hun på Michael Anchers opfordring fortalte om to perioder i Skagenshistorien i tobindsværket Alba Schwartz, guldalderen i Den svundne Tid i Sagn og Billeder, 1912, og samtidsmiljøet i Den nye Tid i Oplevelser og Indtryk, 1913. Og nu inspireret til at skabe dette website: JAGTEN I KUNSTEN. På dette tidspunkt var hun og ægtefællen flyttet til Vestervig ved Nissum Bredning. Han døde i 1915, og i 1919 byggede hun det hus, hvor hun boede til sin død i 1942, en stor del af tiden sammen med sønnen Walthers to børn fra et tidligere ægteskab.
Alba Schwartz’s forfatterskab var startet med novellen Den døde Mand, trykt i bladet Det ny Aarhundrede i 1907, men fik sit tyngdepunkt i 1930’erne, da hun som 75-årig fik udgivet sin første roman Overlægen i 1932. Den blev fulgt op af Barnet, 1935, Skilsmissens Børn, 1936, og Edith søger en Far fra 1938. Skilsmissens Børn blev filmatiseret i 1939 af Benjamin Christensen med Grethe Holmer i hovedrollen. Alba Schwartz’s kulturelle indsats gik her ind i en ny fase. Selvom hun havde rødder og idealer fra en anden tid, vandt hendes romaner, som filmatiseringen også antyder, genklang i 1930’ernes miljø.
De handler om kærlighed, familieliv og først og sidst om moderskabets rolle i forhold til ægteskab og lidenskab.
I Barnet er den purunge hustru sin ældre ægtemand utro og føder elskerens barn, og romanen følger både forsoningen mellem ægtefællerne, hvor manden tager ansvaret på sig for de ægteskabelige vanskeligheder, der har ført til hustruens utroskab, og den vanskelige opdragelse af det fremmedartede barn, som hun med smerte indser, at hun må give fra sig til den biologiske fader, hvis drift efter eventyr han har arvet.
Også i Skilsmissens Børn kommer familien under pres, da moderen rejser fra den utro ægtemand, og hendes fravær får fatale konsekvenser for familien. Her er moderskabet ikke blot skæbne og lidenskab, men det essentielle for familiens overlevelse og især børnenes lykke og opdragelse. Det var problemstillinger, der var centrale i tidens politiske og kulturelle liv, og Alba Schwartz’s skrev om dem med et stærkt engagement i sine personers følelser og en betoning af traditionelle værdier, der havde stor appel i en tid, hvor konfrontationerne mellem moderne opbrud og gamle normer var skarpe. |
