Klapjagten - oplevelse på afstand

„Kom så — kom! Damerne går med os — så danner vi kæde over markerne!“
Den glade Fru Tuxen var straks rede: „Ja, lad os lave Klapjagt, søde børn! Det vil være skrækkelig morsomt!“
„Men engene - de står helt under vand!“
Jægerne lo muntert: „Vi bærer jer over! De tykkeste er vi to om, det skal mageligt gå!“
„Ja, kom nu blot! og husk så: ikke snakke højt!“ „Rap og Wollat, ici------ !“

Naar der om efteraaret kun var få og kendte gæster på Brøndums Hotel, var Jægerne undertiden i så velvilligt lune, at de bød dem med til deres Jagtgilder. Enkelte udmærkede fik endog tilladelse til selv at jage eller optræde som klappere,
Men vinden kunne lige så godt blæse fra den „fornemme“ kant, så den høje komité slog en cirkel omkring sig og fejede alt udenforstående væk!
Jeg har selv en gang smagt fejekosten og kan derfor tale med af erfaring, skriver forfatteren….

Det var i efteraaret 1899, få dage efter at min mand havde tiltrådt sit embede på Skagen.
Næsten alle gæster var rejste. Min mand var taget til København for at bukke for Majestæten. Kun kammerherreinden og jeg sad tilbage paa hotellet, da det begyndte at svirre med rygter om en stor Klapjagt, som skullde afholdes et par dage efter.
Byens unge damer var hvervede som klappere. Allerede det lød interessant og ægte skagensk! Og på hotellet skulle der om aftenen være gilde med bal og musik!

En mand slog med en stok i bordet.
„2 kr. er budt! 2,50 er budt! Ingen højere! Ingen højere! Vær nu lidt flinke!
De holdt auktion på Harerne, og det var stadig Fru Ancher, der bød over, under de andres latter og protest.
Jeg véd ikke hvad der gik af mig nu, men jeg følte pludselig en vanvittig lyst til at være med i det lystige kompagni.

Til som et hvidklædt spøgelse at vise mig oppe på trappeafsatsen og byde Harerne op i pris!—4kr.—5kr. — 6kr. er budt! — „Hurra” „sum-summmmmm !”

Kostumebal i Brøndums Sal. Tegnet af Helga Ancher i hendes 13 år.