Allerede i 1895 begyndte Krøyer at lave de første skitser til det store jagtbillede Skagens Jægere, der blev færdigt i 1898. Maleriet her, er en af skitserne. På billedet ses 4 jæger, deres hunde og jagtbytte liggende i klitterne. Jægerne holder en pause i jagten og hviler sig med en cigar i munden. Den klit, de ligger på, tegner en diagonal gennem billedet og deler motivet i to. I den forreste del ligger jægerne helt tæt på beskueren og i den bagerste ses det fjerne landskab med sømærket i Gl. Skagen på toppen af en klit.

Jægernes tøj har samme farve som det omgivende landskab og understreger jægernes sammenhørighed med stedets natur. Men i modsætning til lokalbefolkningen gik kunstnerne ikke på jagt for at overleve, men fordi de opfattede det som en sport og som underholdning.

Jagt var således en populær fritidsaktivitet blandt kunstnerne i skagenskolonien. Især Michael Ancher var en dedikeret jæger. Der findes flere jagtbilleder fra Skagen af forskellige kunstnere og fælles for dem er, at de snarere skildrede det sociale fællesskabet frem for selve jagten.

I billedets nederste venstre hjørne står der: “Til Dahlerup fra Krøyer”. Dahlerup var overplantør i Skagen og er en af jægerne på billedet. Han var hurtigt blevet gode venner med skagensmalerne og en del af selskabslivet i kolonien. Han og Krøyer blev naboer i Byfogedskoven i 1895, hvor Dahlerup havde embedsbolig. Deres huse ligger stadig i dag side om side, men er ikke tilgængelige for offentligheden.

Jagten og samværet med kammerater og hunde var en af Krøyers bedste fritidsglæder. En tidlig, tegnet skitse ses på et interiør fotografi fra 1895 (86), mens den kompositionsskitse, som Krøyer forærede plantør Dahlerup, er fra 1897, Færdiggørelsen har efter dateringen af den store pastelkarton (22) og de malede enkeltstudier at dømme fundet sted i 1898, hvor det endelige maleri også er signeret, Figurerne er anbragt siddende eller liggende op ad en klit, som dannede forgrunden, mens baggrunden er den vide, solbeskinnede udsigt over jagtterrænet, formentlig heden ved Sandmilen.
Der er bevaret flere forskellige fotografier af dette motiv som kan dateres 1897/98 (23-27). Persongruppen i klitten svarer i store træk til maleriet, selv om kun, et par af figurerne har identisk placering. Tre fotografier af Krøyer, måske taget med hans eget lille kamera, er benyttet som forlæg til hans selvportræt på gruppebilledet.

Fotografiet er venligst udlånt fra Kunstmuseet ARoS i Aarhus,