| |
Jagtkammeraten Laurits Tuxen skrev i sine egne erindringer ”En malers arbejde gennem tredsindstyve år fortalt af ham selv”Følgende om Michael Ancher og hustruen i 1 1928,
Medfødt, energi og urokkelig. Tro på sit kald er mægtige løftestænger, begge dele sad han inde med; dertil et åbent øje for den ejendommelig samklang mellem mennesker og naturen, som vel næppe nogetsteds viser sig tydeligere end på Skagen.
Et forjættet land for maler og jæger.
Næstefter (?) at male var det Anchers kæreste dont at vandre rundt med bøssen over skulderen, og vè den hare som uforsigtigheden viste spidsen af sit øre over lyngen. Agerhøns, Brokfugl og Brushøns pyntede hans jagttaske, når han, fulgt af sin trætte hund, ved aftentide vendte hjem til sit eventyrligt hyggelige, af Vedbend overgroet rede. Og her ventede ham hans store lod i livets lotteri, hans herlige hustru. Udsprunget af Skagens rod, højtbegavet kunstnerinde, gav hun ham det plus af ynde og blødhed, som hans barske mandighed kunne tiltrænge, og styrede med fast hånd de hjemmelige anliggender, medens hun i det skjulte dyrkede sin udmærkede kunst. |
|
|
